Valfart til Øm
Valfart 2026 - Søndag d. 7. juni
Program:
Kl. 11:00 - Indledning og valfartsvandring fra Ømborgen.
Kl. 12:30 - Pause.
Kl. 13:00 - Mulighed for skriftemål.
Kl. 13:00 - Biskoppen møder årets førstekommunikanter.
Kl. 14:30 - Højmesse ved biskop Kozon.
Kl. 16:00 - Farvel og tak.
Deltagelse i valfarten er gratis.
Køb valfartsmærker og hjælp med at betale for udgifterne.
Støt valfarten ved at donere et beløb til MobilePaynr. 607807, eller ved overførsel til bankkonto 3001-0013248591.
Det er muligt at købe mad og drikkevarer på valfarten.
Kontaktoplysninger
Adresse: Ømborgen, Lindholmvej 11-13, 8680 Ry
Kontakt til planlægningsgruppen: Son Ngoc Habekost Bui
E-mail: oemvalfartkatolsk.dk
MobilePaynr.: 607807
Bankkonto: 3001-0013248591
Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/oemvalfart
Historie
Valfarten til Øm havde sin forløber i Horsens menigheds årlige sommerudflugt til ruinerne af det gamle Øm kloster. Det var denne menigheds sognepræst gennem 42 år, pastor Kr. Kerff, som under første verdenskrig begyndte på disse udflugter, der altid fandt sted på grundlovsdagen. Ved pastor Kerffs død blev Øm-udflugterne afbrudt, men nogle år efter genoptaget, og blev nu til et årligt ungdomsstævne. Pastor Kjeld Geertz-Hansen, der var kapellan i Horsens, begyndte disse Øm-stævner, og læste den 10. juli 1938 den første messe i ruinerne.
Den første Øm-valfart fandt sted den 13. august 1950, og siden har man fortsat valfarterne under biskoppens ledelse. Tidspunktet for valfartens afholdelse er nu én af søndagene umiddelbart før eller efter pinse. Indtil 1954 holdtes valfartens pontifikalmesse i ruinerne, men fra 1955 afholdtes valfarten ved Ømborgen. I 1959 skænkede biskoppen valfartsstedet den gotiske Mariastatue, som nu under navnet "Vor Frue af Øm" æres som valfartens mål.


