Jubelåret 2025

Pave Frans proklamerede i starten af 2024, at året 2025 skal være et jubelår med temaet Håbets pilgrimme. Et jubelår er i Den katolske Kirke en særlig periode, hvor man stræber efter tilgivelse og forsoning. Det er en tid, hvor Guds kærlighed og hellighed forvandler os. Læs Pave Frans' bulle med proklamation af jubelåret 2025 her.
 

Hvad er et jubelår?

Vi hører om jubelåret allerede i 3. Mosebog: Hvert 50. år skulle jord og ejendom, som var blevet solgt, gives tilbage til den oprindelige ejer eller dennes efterkommere, gæld skulle eftergives, og slaver og fanger frigives. I katolsk kontekst er det blevet fejret siden år 1300. Der findes to slags jubelår: De ordinære jubelår, som forekommer med regelmæssige mellemrum på 25 år, og de ekstraordinære jubelår, når de proklameres af en helt særlig grund. Et eksempel på et ekstraordinært jubelår var 2016, som af pave Frans blev proklameret som Barmhjertighedens jubelår. Fælles for jubelårene er, at de troende har mulighed for at uddybe deres tro og leve det kristne liv med et fornyet engagement. Derudover er der mulighed for at få aflad for sine synder. 
 

Hellige døre

I det 14. århundrede blev der i Peterskirken etableret en særlig indgang, den hellige dør, og siden har også de øvrige valfartskirker fået en. Symbolikken af den hellige dør har en særlig betydning: Den er det stærkeste synlige tegn på jubelåret. Pavens åbning af døren udgør den officielle begyndelse på jubelåret, og når pilgrimmene krydser tærsklen til den hellige dør, bliver de mindet om passagen fra kapitel 10 i Johannesevangeliet, hvor Jesus siger: "Jeg er døren. Hvis nogen går ind ad mig, vil han blive frelst og gå ind og ud og finde græsgange." Læs mere om de hellige døre i seneste nummer af Katolsk Indblik nr. 3 "Jubelår & Eftergivelse og se dem til venstre her på siden.
 

Valfart

Under et jubelår opfordres alle kristne verden over til at tage til Rom på pilgrimsrejse. Ordet ”pilgrimsrejse” er ret sigende og kommer fra det latinske ”per ager” (”over markerne”) eller ”per eger” (”grænseovergang”). Begge mulige oprindelser af ordet peger på det særlige aspekt ved at foretage en rejse. Valfarten starter allerede før selve rejsen i planlægningsprocessen. Der er forskellige ruter at vælge imellem og steder at besøge, og valfarten består af særlige omstændigheder, ritualer og liturgier. Undervejs bliver vi beriget af vores rejsekammerater og omgivelser, som ofte fører til nye og dybere måder at forstå troen på. Pilgrimsrejsen er en oplevelse af omvendelse, af at forvandle vores væsen for at tilpasse os til Guds hellighed. Bispedømmet København arrangerede en valfart til Rom 30. januar - 6. februar. Vi var over 150 af sted - se billederne her. Se en kort reportage om den nordiske valfart fra Rome Reports her.

Skriftemål

Et jubelår er et tegn på forsoning. Vi er kaldet til på en særlig måde at sætte Gud i centrum af vores liv, vokse hen imod ham og anerkende hans forrang. I praksis indebærer det, at man modtager forsoningens sakramente, udnytter tiden til at genopdage værdien af skriftemålet og oplever Guds personlige ord om tilgivelse. Under jubelåret vil der derfor være ekstra mange muligheder for at komme til skrifte.
 

Aflad

Aflad for synd er en vigtig del af fejringen af jubelåret og er en konkret manifestation af Guds barmhjertighed. Vatikanet har udsendt et dekret om, hvordan man kan modtage den særlige jubelårsaflad. Der beskrives bl.a. pilgrimsrejser til Rom eller andre hellige steder (bl.a. to kirker i Danmark), Eukaristisk tilbedelse og meditation, samt barmhjertigheds- og bodsgerninger. Læs biskop Czeslaws redegørelse for, hvordan man kan vinde den fuldkomne aflad i Bispedømmet København. Læs mere om aflad i højre side af denne side under Vigtige dokumenter, hvor Vatikanets dokument findes på engelsk.