Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os:

sr. Anna Mirijam Kaschner CPS
Tlf.: 20 43 52 90
E-mail: amkkatolsk.dk

p. Marcos Romero Bernus
Tlf.: 28 85 25 17
E-mail: marcoskatolsk.dk

p. Claudio Teseo
Tlf.: 52 90 17 93
E-mail: cteseokatolsk.dk

Hvordan bliver man katolik?

Hvert år vælger mange mennesker at tage skridtet og konvertere til katolicismen for at blive en del af Den katolske Kirkes levende fællesskab. Det er en rejse i tro, der ofte begynder med en dyb længsel efter sandhed, mening og åndeligt fællesskab. Optagelsen i Kirkes fulde fællesskab foregår ved en højtidelig og smuk liturgisk fejring, hvor man bekender sin katolske tro (trosbekendelsen) og modtager Firmelsens sakramente. Hvis man ikke er døbt, modtager man også Dåben.

Se videoen Overvejer du at blive katolik?  


Konvertitkursus

Inden selve optagelsen i Den katolske Kirke går der en tid forud, hvor man gennem undervisning og kirkegang lærer Den katolske Kirkes tro og liv at kende og ikke mindst den lokale menighed. Bispedømmet har i mange år tilbudt et gratis kursus i katolsk tro og praksis. Undervisningen varer fra juni 2025 til april 2026 og finder sted hver torsdag kl. 19 i Sankt Ansgars Kirkes menighedslokale, Bredgade 69a i København. Undervisningen begynder torsdag den 12. juni 2025. Der er ingen tilmelding - mød blot op! Også hvis det er efter kursets start. Programmet for undervisningen kan findes her. Læseforslag som supplement til undervisningen kan findes her.

Du kan også kontakte sognepræsten i din lokale katolske Kirke. Find din lokale præst og kirke under menigheder