I sidste uge indledte kardinal Anders Arborelius aftenen på Københavns Universitet med et glimt i øjet, da han viste et billede af sig selv i det Sixtinske Kapel. Han mindede forsamlingen om, at han havde aflagt en tavshedsed under konklavet – og at han faktisk kunne blive ekskommunikeret, hvis han brød den. Humoristisk påpegede han derfor, at det måske ikke var så spændende, hvad han rent faktisk kunne fortælle. De fremmødte delte dog ikke kardinalens beskedne vurdering – de viste stor interesse og stillede flere spørgsmål.
Af Ewa Angela Wegener
Filmen "Conclave" og mediebilledet
Kardinalen henviste til filmen "Conclave," som har været meget omtalt i medierne. Den viser nogle detaljer af konklavet korrekt, men ifølge kardinalen er grundideen helt forkert. Medierne fremstiller ofte pavevalget som et politisk valg, kamp mellem to lejre – de liberale og de konservative – og taler om “kandidater” til at blive pave, men det afspejler ikke virkeligheden.
Konklavet handler først og fremmest om at lytte til Helligånden, ikke om politiske alliancer eller magtkampe. Pressen har altid været nysgerrig, især på røgen fra det Sixtinske Kapel, og selv i en sekulær verden vækker konklavet stor interesse. Selv uden forståelse for det åndelige aspekt fascinerer det mange.
Hvad betyder "konklave"?
Ordet conclave betyder “med nøgle” og har to betydninger: Døren lukkes med en nøgle, og kardinalerne afskæres fra omverdenen uden telefoner eller kontakt med andre – men de må tale indbyrdes. Samtidig søger man den pave, som Gud ønsker, og som har nøglerne til himmeriget.
Isolationen beskytter valget mod ydre politiske og andre påvirkninger. Historisk har verdslige aktører forsøgt at kontrollere udnævnelser, og selv i dag kan nogle landes love eller traditioner spille en rolle – f.eks. skal visse regeringer informeres om bispeudnævnelser, før de offentliggøres.
Konklavet og rammerne
Konklavet foregår i det Sixtinske Kapel, et helligt sted, mens kardinalerne sover og spiser i gæstehuset Santa Marta, bygget til formålet af Johannes Paul II. Deltagerne må højst være 80 år, og det er et stort privilegium at deltage – 133 kardinaler havde mulighed for det i 2025.
Før selve konklavet går i gang afholdes møder, hvor alle kardinaler, også dem, der er for gamle til at stemme, kan tale frit. Det er meningen, at hver taler får maks. fem min., men nogle kunne tale op til 50 min. – og dem, der ikke kunne stemme, talte ofte mest, bemærkede kardinal Arborelius drillende, især de italienske kardinaler.
Møderne var inspirerende, men udmattende. Over 220 kardinaler deltog, og samtalerne handlede ikke om “kandidater,” men om de udfordringer, Kirken og verden står overfor, og hvad man behøver i den nye pave. Først over kaffen eller et glas vin kunne konkrete navne komme på banen. Men der var ingen grupperinger, der forsøgte at fremme en bestemt “kandidat.”
Forberedelser og hemmeligholdelse
Inden konklavet måtte kardinalerne vente i timevis på adgang til gæstehuset, da al bagage skulle screenes, og vagter sikrede, at mødet var hemmeligt. Under konklavet aflagde man ed om at holde hemmeligheden og lytte til Guds stemme. Flere åndelige oplæg og retræter fulgte – det handlede virkelig om at lytte til Guds stemme.
Periferikardinaler og global Kirke
Kardinal Arborelius var én af fem kardinaler fra de såkaldte “periferier,” herunder Sverige, hvor katolikker er få. Pave Frans ønskede en virkelig global Kirke, hvilket også betød, at mange kardinaler ikke kendte hinanden. Men ved at tale om de udfordringer, Kirken og verden står overfor, følte de sig alligevel forbundne.
Det var bemærkelsesværdigt, at ingen kardinaler fra typiske katolske lande som Østrig eller Irland deltog – gruppen var mere universel end nogensinde, og den italienske indflydelse er reduceret. Europa er ikke længere centrum for Kirken – Latinamerika og Afrika spiller en større rolle. Under konklavet talte ingen om en amerikansk pave – et tegn på, at valget var Guds og ikke baseret på kardinalernes præferencer.
Pave Leo XIV
Kardinal Arborelius har kendt pave Leo godt de sidste to år gennem arbejdet i Dikasteriet for biskopper. Pave Leo XIV var venlig, ydmyg og ikke en kendt skikkelse, men hans karakter og vision for Kirken var tydelig. Under konklavet blev det klart, at Kirken ikke blot er hierarkisk, men også kollegial: Paven lytter til biskopperne, og begreber som kollegialitet og synodalitet var afgørende.
Pave Leo XIV minder om pave Frans, men med egne accenter. Hans første apostoliske exhortation Dilexi te fortsætter Frans’ vision: Kirken skal tjene de fattige, undertrykte og forfulgte og må aldrig tage parti med magthavere. Konklavet fandt sted under Håbets jubelår, og pave Leo har allerede vist vilje til at fungere som mediator i verdens konflikter – et eksempel på, hvordan Kirken ønsker at hjælpe verden til fred.
Kirken i Nordeuropa
Selv i Nordeuropa er der voksende interesse for Kirken. Mange deltog i pave Frans’ begravelse, og man ser flere konverteringer i Sverige. Valget af pave har derfor stor betydning, og hemmeligheden ved konklavet er et tegn på, at Kirken vil beskytte sig mod verdens påvirkninger, samtidig med, at den søger at påvirke verden positivt.
Kardinal Arborelius understregede, at konklavet er både konkret og menneskeligt, men samtidig dybt åndeligt. Hans oplevelse var, at Helligånden tydeligt guidede processen, og at valget gik hurtigere end forventet. Som konsekvens af pave Leos valg vil engelsk fremover spille en større rolle i Kirken, hvilket kan hjælpe med at række ud til hele verden.
Spørgsmål fra salen
Antallet af kardinaler: I var 133 kardinaler, mens kirkeloven kun tillader 120?
Svar: Pave Frans gav dispensation for antallet.
Mågen på taget under konklavet: Var kardinalerne opmærksomme på fuglen, og hvorfor fik den så stor opmærksomhed?
Svar: Nej, vi hørte først om fuglen bagefter, da vi var isolerede.
Kan man blive pave uden at være biskop?
Svar: Som udgangspunkt skal man være biskop, men der har været undtagelser, f.eks. Timothy Radcliffe, som blev udnævnt til kardinal i oktober 2024 og var den eneste i konklavet, der ikke var biskop.
Latin kontra engelsk i Kirken?
Svar: Latin er Kirkens officielle sprog, men bruges ikke som kommunikationssprog. Italiensk er hovedsprog blandt kardinalerne.
Forskelle på pave Frans og pave Leo XIV?
Svar: Kun minimale ændringer indtil videre, bl.a. er pave Leo flyttet ind i det apostolske palads (mens pave Frans boede i gæstehuset Santa Marta), og han har genoptaget brugen af sommerresidensen Castel Gandolfo til glæde for byen og turisterne.
