Sankt Nikolaus, også kendt som Nikolaus af Myra og senere af Bari, var biskop i Myra i det 4. århundrede. Han regnes blandt de mest elskede helgener i både den østlige og vestlige kristendom, mindes hvert år d. 6. december og æres som skytshelgen for bl.a. børn, søfolk og købmænd. Ifølge traditionen var han kendt for sin store gavmildhed, sit forsvar for den kristne tro under forfølgelserne og sit liv i tjeneste for de fattige og sårbare.
Selv om kilderne om hans liv er begrænsede, fortæller den kirkelige tradition, at han blev født i slutningen af det 3. århundrede i Lykien (i nutidens Tyrkiet), blev forældreløs i en ung alder og brugte hele sin arv på velgørenhed. Han blev fængslet under Diokletians forfølgelser, men løsladt efter Milanoediktet i 313. Han døde d. 6. december, sandsynligvis i midten af det 4. århundrede, og hans grav i Myra blev et vigtigt pilgrimsmål.
Efter hans død bredte hans kult sig hurtigt, og i 1087 blev hans relikvier overført til Bari i Italien, hvor hans betydning i den vestlige Kirke voksede yderligere.
En af de mest kendte legender fortæller om hans hemmelige velgørenhed over for en fattig adelsmand i Patara, hvis tre døtre stod over for armod og mulig prostitution på grund af manglende medgift. På tre på hinanden følgende nætter kastede Nikolaus anonymt poser med guld ind gennem familiens vindue (eller skorsten i nogle versioner), så hver datter kunne blive gift på hæderlig vis. Denne handling af skjult gavmildhed er ophavet til mange kulturelle traditioner, som forbinder Sankt Nikolaus med gavegivning, og som i vestlig folklore udviklede sig til figuren julemanden (Santa Claus).
Kilder:
- Butler's Lives of the Saints: Volume IV
- Catholic Encyclopedia St. Nicholas of Myra
Sammenskrevet af Ewa Angela Wegener
Billede: Ikon fra det 13. århundrede af Sankt Nicolaus af Myra, Saint Catherine's Monastery, Sinai i Egypten (via Wikimedia Commons)