D. 30. september mindes vi Sankt Hieronymus (ca. 347–420), der stammede fra Stridon, en by på grænsen mellem Dalmatien og Pannonien. Han voksede op i en kristen familie, fik en solid klassisk uddannelse og blev døbt i Rom, mens han endnu var ung.
Efter sine studier i Rom rejste han til Trier og siden til Aquileia, hvor han sluttede sig til et asketisk fællesskab. Senere drog han mod øst, til Chalcis-ørkenen nær Antiokia, draget af ørkenlivet. Her helligede han sig til bøn og studier og tilegnede sig både græsk og siden hebraisk. I 379 blev han ordineret til præst i Antiokia.
Pave Damasus I anerkendte Hieronymus’ sproglige evner, udnævnte ham til sekretær og opmuntrede ham til at udarbejde en ny latinsk bibeloversættelse. Hans arbejde, baseret på de hebraiske og græske tekster, resulterede i Vulgata, den officielle latinske bibel for den vestlige kirke, bekræftet på Tridentinerkoncilet. Han reviderede de fire evangelier, Salmernes Bog og det meste af Det Gamle Testamente ved at sammenligne Septuaginta (den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel), tidligere latinske versioner og den hebraiske grundtekst.
Hieronymus’ liv var præget af streng askese. Efter at have forladt Rom i 386 bosatte han sig i Betlehem, hvor han grundlagde klostre for både mænd og kvinder, tog imod pilgrimme og fortsatte sine studier og sit forfatterskab.
Kirken ærer Hieronymus som kirkelærer og som skytshelgen for lærde, oversættere og encyklopædister – for hans monumentale bidrag til bibelvidenskaben og hans metodiske organisering af viden.
Billede: Vatican News