I dag mindes vi Frans af Assisi, der blev født i 1182 og var stifter af franciskanerordenen. Han døde i 1226 og blev kanoniseret allerede i 1228. Han havde en stærk forbindelse til naturen og en dyb forståelse af skaberværket som et udtryk for Guds skønhed og godhed. Derfor blev han i 1979 anerkendt som skytshelgen for økologer af pave Johannes Paul II. Ifølge pave Frans i encyklikaen Laudato Si’ er Frans af Assisi et eksempel på, hvordan man kan leve i harmoni med skaberværket og udvise omsorg for alle skabninger. Læs mere om Frans af Assisi her (ca. midt på siden).
Derudover afsluttes i dag, på mindedagen for Frans af Assisi, Skabelsestiden. I over en måned har kristne verden over bedt for Guds skaberværk og vores fælles hjem. Pave Leos bønsintension for september har også været kædet sammen med Skabelsestiden.
Billede: “St. Francis of Assisi” af Philip Fruytiers (1610-1666) via National Catholic Register / Public Domain

