Pavens intentioner for maj: ”Bed for diakonerne”

Maj måneds intentioner fokuserer på den særlige rolle diakonerne har i Kirkens sendelse. Pave Frans opfordrer katolikkerne til at bede for diakonerne, så de må være ”et livgørende tegn for hele Kirken”.

”Diakoner er ikke andenhånds præster. De er en del af ordinationens sakramente og lever deres kald i familien og med familien. De er dedikeret til at tjene de fattige, som afspejler Kristi lidende ansigt. De er tjenestens vogtere i Kirken. Lad os bede om, at diakonerne, i trofasthed mod Guds ord og de fattige, er livgivende tegn for hele Kirken”, siger paven i videoen.

Diakonerne udfører i Kirken tjenester knyttet til de tre hovedopgaver; Kirkens sociale arbejde, forkyndelsen af Ordet gennem katekese og prædiken samt en særlig rolle i liturgien.

Det permanente diakonat, som kan gives til gifte mænd, har på en betydelig måde beriget Kirkens sendelse. Der findes i dag næsten 47.000 permanente diakoner i verden.

<iframe frameborder="0" height="315" width="560" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" src="https://www.youtube.com/embed/NuG99HD1LaY"></iframe>