Lørdag d. 16. august var det 100 dage siden, pave Leo XIV blev valgt til Roms biskop og dermed hele Kirkens overhoved. Udtrykket “de første 100 dage” stammer egentligt fra amerikansk politik, men bruges i dag bredt om en ny leders første tid. Perioden ses som et symbolsk pejlemærke, hvor man vurderer, hvordan lederen sætter retning og viser handlekraft. Begrebet blev berømt, da USA’s præsident Franklin D. Roosevelt i 1933 gennemførte omfattende reformer i sine første 100 dage. For pave Leo XIV giver perioden et første indblik i hans prioriteter, stil og vision for Kirken. Velvidende at et pontifikat strækker sig langt ud over denne symbolske milepæl, bringer vi i dag nogle forskellige analyser af hans første tid som Peters efterfølger.
National Catholic Register:
Pave Leo XIV har i sine første 100 dage som pave både omfavnet sin amerikanske baggrund og gjort sig bemærket med symboler på enhed i Kirken. Han har talt engelsk ved lejligheder, mødt amerikanske katolikker og hilst på dem med gestus som at tage imod en baseballkasket og Chicago-pizza. Han har rakt ud til konservative katolikker, genetableret visse pavetraditioner og talt om nødvendigheden af en samlet Kirke. Samtidig viderefører han pave Frans’ synodalitetstankegang med nye initiativer og arbejdsgrupper.
Pave Leo har undgået kontroverser og indtaget en forsigtig stil, blandt andet ved at lade spørgsmål om den traditionelle latinske messe afgøres lokalt af biskopper. Internationalt har han engageret sig som brobygger i konflikter som Ukraine–Rusland og krigen i Gaza samt markeret sig i debatten om kunstig intelligens. Hans tilgang er præget af ønsket om enhed, fællesskab og forsoning, inspireret af hans erfaring som augustiner.
Catholic News Service/USCCB (den amerikanske bispekonference):
De første 100 dage har primært handlet om at vænne sig til rollen, folkemængderne og protokollen. Ifølge kirkeretten har paven fuld myndighed, men Leo har valgt at lytte, før han træffer beslutninger, og har afholdt møder med kardinalkollegiet og lederne af Vatikanets afdelinger. Han har midlertidigt bekræftet lederne af kurien, men store udnævnelser forventes i september eller oktober, bl.a. en ny præfekt for Bispedikasteriet.
I sin første offentlige tale udtrykte paven ønsket om en synodal kirke, der søger fred, næstekærlighed og nærhed til de lidende. To dage efter valget bad han kardinalerne om at forny engagementet i den vej, Kirken har fulgt siden Andet Vatikankoncil, og fremhævede punkter fra pave Frans’ første apostoliske formaning.
Leo er den første pave fra USA og er ifølge en nylig Gallup-undersøgelse den mest positivt vurderede af 14 verdensledere, med 57% positive og 11% negative vurderinger. Blandt katolikker er 76% positive.
Han er blevet mere fortrolig med store forsamlinger, bruger tid på at hilse, velsigne og tale med pilgrimme, og viser evne til at skifte ubesværet mellem engelsk, spansk og italiensk. Dette kom tydeligt frem ved jubelårsfejringen for digitale missionærer og katolske influencere samt jubelårsfejringen for unge i juli. Selvom hans amerikanske baggrund og peruanske missionserfaring vil præge pontifikatet, har han respekteret den italienske tradition om ikke at lave store ændringer i sommerferien.
OSVNews:
I sine første 100 dage har pave Leo vist sig som en elsker af Jesus Kristus og ønsker at hjælpe andre med at elske ham. Han ønsker at hele splittelser i Kirken og føre den mod enhed og kærlighed. Hans pontifikat adskiller sig fra forgængeren, idet han vender tilbage til traditionel paveklædning og sommerophold i Castel Gandolfo, samtidig med at han støtter en synodal Kirke med fokus på de fattige, miljøet og fred.
Som “en søn af Sankt Augustin” henviser han ofte til Augustin for at lede folks opmærksomhed mod Jesus Kristus. Til unge sagde han under jubelårsfejringen for ungdommen, at Augustin søgte sandhed og skønhed gennem mødet med Jesus.
Som den første amerikanskfødte pave har han skabt amerikansk-inspirerede øjeblikke, men han har stadig tætte forbindelser til Peru, hvor han tidligere tjente. Samtidig afspejler hans internationale erfaringer hans beslutningstagning og perspektiv.
Leo XIVs pontifikat har indtil videre vist stabilitet, omtanke og diskretion. Fremover vil mange katolikker nøje følge hans beslutninger, herunder udnævnelser og håndtering af kontroverser, med fokus på kærlighed og enhed.
Klik på billederne for at forstørre og bladre
