Under onsdagsaudiensen d. 10. december 2025, reflekterede pave Leo XIV over de eksistentielle spørgsmål om, hvordan mennesket betragter døden, og han indbød os til at tænke over livets afslutning for derigennem at opdage Kristi opstandelses kraft.
Ved generalaudiensen i går understregede pave Leo XIV, hvor vigtigt det er at reflektere over døden – især i vor tid, hvor man ofte undgår at gøre det – for at opdage Kristi opstandelses kraft og dermed finde en ny mening med vores liv. At vide, at døden eksisterer, "og frem for alt at reflektere over den, lærer os at vælge, hvad vi virkelig ønsker at gøre med vores tilværelse," sagde paven til de troende, der var samlet på Peterspladsen.
"Hemmeligheden ved at leve autentisk er at bede, så vi forstår, hvad der virkelig bringer Himmeriget nær, og give slip på det, som er overflødigt og binder os til det forgængelige," fortsatte han. "Vi må huske, at vores tid på jorden forbereder os på evigheden."
Pave Leos katekese fortsatte temaet om Kristi opstandelse og den moderne verdens udfordringer som led i serien "Jesus Kristus, vores håb."
Døden er blevet et tabu
"Dødens mysterium har altid rejst dybe spørgsmål i mennesket," fordi den på samme tid er den mest naturlige og den mest unaturlige begivenhed, der findes, påpegede paven. "Længslen efter liv og evighed, som vi alle bærer i os – både for os selv og for dem, vi elsker – får os til at se døden som en dom, som en ‘modsigelse’."
Han understregede, at mens mange kulturer tidligere udviklede ritualer knyttet til kulten for de døde og deres overgang til et efterliv, synes tendensen i dag at være det modsatte. "Døden synes at være en slags tabu, en begivenhed, man holder på afstand. Det er noget, man taler om i dæmpet tone for ikke at forstyrre vores følelser og vores ro," sagde han og bemærkede, at det er derfor, mange undgår at besøge kirkegårde.
Kan videnskaben garantere, at et liv uden død er lykkeligt?
Pave Leo nævnte samtidig, hvordan "mange nutidige antropologiske synspunkter lover immanent (dvs. jordisk/inden for denne verden) udødelighed" og "teoretiserer en forlængelse af det jordiske liv gennem teknologi."
"Det er det transhumane scenarie, som er ved at vinde indpas blandt vor tids udfordringer," sagde paven. "Kan døden virkelig besejres af videnskaben? Men kunne videnskaben i så fald garantere os, at et liv uden død også er et lykkeligt liv?"
Mennesket er magtesløst over for døden
"Hvad er døden så? Er den virkelig det sidste ord i vores liv?" spurgte pave Leo. Menneskets bevidsthed om, at livet en dag ender, "‘belaster’ det i forhold til andre levende skabninger," forklarede han, og tilføjede, at dyr for eksempel "ikke stiller spørgsmål ved livets mening, formål eller udfald."
"Med dette for øje kunne man tro, at vi er paradoksale, ulykkelige væsener – ikke blot fordi vi dør, men også fordi vi med sikkerhed ved, at begivenheden vil indtræffe, selv om vi ikke ved, hvordan eller hvornår," fortsatte han. "Vi er bevidste om det, men samtidig magtesløse. Det er sandsynligvis her, de hyppige undertrykkelser og eksistentielle flugter fra spørgsmålet om døden stammer fra."
Et svar på vores eksistentielle spørgsmål
Pave Leo gav dog et svar på disse refleksioner i Kristi opstandelse. Den "åbenbarer for os, at døden ikke står i modsætning til livet, men tværtimod er en del af det – overgangen til det evige liv" og giver os "en forsmag på den fylde, der venter os, midt i en tid fuld af lidelse og prøvelser."
Kun opstandelsen "kan fuldt ud oplyse dødens mysterium. I dette lys – og kun i dette – bliver det, vores hjerte længes efter og håber på, en virkelighed: at døden ikke er afslutningen, men overgangen til det fulde lys, til en lykkelig evighed," understregede paven. "Den Opstandne er gået forud for os i dødens store prøvelse og er trådt sejrrig ud af den ved den guddommelige kærligheds kraft," fortsatte han. "Han har forberedt stedet for den evige hvile for os, det hjem, hvor vi forventes. Han har skænket os livets fylde, hvor der ikke længere findes skygger og modsigelser."
Kun i lyset af Kristi opstandelse kan man kalde døden vores "søster," som Frans af Assisi gjorde, fremhævede paven og afsluttede med, at det at vente på døden i håbet om Jesu opstandelse "friholder os fra frygten for at forsvinde for altid og forbereder os på glæden ved et liv uden ende."
Skrevet af Isabella H. de Carvalho, Vatican News (oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener)
Billede: Vatican Media