Pave Frans har på konsistoriet den 28. november kreeret tretten nye kardinaler, hvoraf de ni er under 80 år og dermed stemmeberettigede på et konklave, når der skal vælges ny pave.
De ni nye kardinaler under 80 år er:
* Ærkebiskop Mario Grech, generalsekretær for bispesynoden, * ærkebiskop Marcello Semeraro, præfekt for Helligkåringskongregationen, * ærkebiskop Antoine Kambanda af Kigali, Rwanda, * ærkebiskop Wilton D. Gregory af Washington DC, USA, * ærkebiskop Jose F. Advincula af Capiz, Filippinerne, * ærkebiskop Celestino Aós Braco OFMCap af Santiago de Chile, * biskop Cornelius Sim, apostolisk vikar af Brunei, * ærkebiskop Augusto Paolo Lojudice af Siena-Colle Val d’Elsa-Montalcino, Italien, * pater Mauro Gambetti OFMConv, kustode (’vogter’) af de hellige klostre i Assisi, Italien,
Dertil kommer fire nye kardinaler på over 80 år:
Biskop emeritus Felipe Arizmendi Esquivel af San Cristobal de las Casas, Mexico, * ærkebiskop Silvano M. Tomasi, apostolisk nuntius, * pater Rainero Cantalamessa OFMCap, pavelig husprædikant, og * monsignor Enrico Feroci, sognepræst af Santa Maria del Divino Amore i Castel di Leva, Italien.
Efter konsistoriemødet er der 128 stemmeberettigede kardinaler, hvilket er otte mere end den kanoniske fastsatte grænse. Andre paver har også overskredet denne grænse; under Johannes Paul II i 2001 var antallet oppe på 135 kardinaler.
Udviklingen i kardinalkollegiet
I løbet af de sidste syv år har Frans gradvist omformet kardinalkollegiet gennem sine udnævnelser. Han har nu kreeret mere end halvdelen (57%) af de 128 stemmeberettigede kardinaler, som skal vælge hans efterfølger. Andre 30% er udpeget af pave Benedikt XVI, mens de resterende 13% er valgt af Johannes Paul II.
Under sit pontifikat har Frans gjort kardinalkollegiet mere afrikanske og asiatisk, og mindre europæisk.
Konklavet, der valgte Frans, bestod af 52% europæere. Efter konsistoriet i denne måden vil europæernes andel være nede på 41%, den laveste andel på et konklave nogensinde.
Den italienske andel af kardinalkollegiet er reduceret til 17%, ligesom den var det i slutningen af Johannes Paul II’s pontifikat, og inden deres andel steg til 24% under Benedikt XVI. Johannes Paul II havde reduceret den italienske andel ved at uddele flere røde birettaer til østeuropæere.
På den anden side tegner den sydlige halvkugle (Asien, Afrika og Latinamerika) sig nu for 45% af kollegiet, den højeste andel nogensinde. Konklavet, der valgte Frans, havde til sammenligning en repræsentation på 35% fra de nævnte verdensdele.
Afrikanernes andel af kollegiet er nu oppe på 14%, mod 9% på konklavet i 2013. Asien udgør nu 12,5% - mod tidligere 9%. Aldrig har begge kontinenter haft en så høj repræsentation i kardinalkollegiet.
Endelig har Frans reduceret antallet af kardinaler i Den romerske Kurie. På konklavet i 2013 var 35% af kardinalkollegiet – nu er tallet nede 24% – beskæftiget i Vatikanets administration; det samme antal som ved slutningen af Johannes Paul II’s pontifikat.