I dag mindes vi Moder Teresa. Hun blev født Anjezë Gonxhe Bojaxhiu d. 26. august 1910 i Skopje, dengang en del af det Osmanniske Rige, og beskrev siden sig selv med ordene: “Albansk af blod, indisk af statsborgerskab, katolsk nonne af tro.”
Som 18-årig trådte hun ind hos Loreto-søstrene i Irland og blev sendt til Calcutta i Indien, hvor hun underviste på Sankt Francis Xaviers skole for piger. I 1946 oplevede hun et stærkt kald til at forlade klosteret og leve blandt de fattige i Calcuttas slum. Hun beskrev det som et kald “til at høre til verden og til Jesu Hjerte.”
I 1950 grundlagde hun Kærlighedens Missionærer, en kongregation viet til at tjene “de fattigste af de fattige” og til at “slukke Jesu tørst efter kærlighed og sjæle.” Moder Teresa blev højt respekteret for sin gavmildhed og sin urokkelige kærlighed til dem, der havde mindst. Hendes tjeneste var krævende og fuld af udfordringer, men gennem sin inderlige kærlighed til Jesus formåede hun at forblive ham nær gennem årtier.
Hendes karisma var kendetegnet ved barmhjertighed, tjeneste og noget så enkelt som et smil. Hun opfordrede igen og igen til at give et smil som et tegn på Kristi kærlighed.
Selv i sin dybeste “mørke tid” – en langvarig indre åndelig krise – holdt hun fast ved bønnen og voksede gennem prøvelsen ind i en dyb forening med Kristus.
I 2016 blev Moder Teresa kanoniseret af pave Frans. Hun står i dag som et forbillede på, hvad radikal kærlighed og hengivelse til Kristus kan udrette i verden.
Kilder (bl.a.): Den Hellige Stols pressekontor og Dikasteriet for Gudstjeneste og Forvaltning af Sakramenterne.
Billede: Moder Teresa i 1996 (via Wikimedia Commons)