Kære trosfæller,
Det er allerede blevet sagt mange gange, at påsken i år er meget anderledes. Det behøver vi ikke forklare udførligt. Spørgsmålet er så, hvordan vi alligevel får oplevet påsken i år, ikke bare fejret den på den måde, det nu er muligt, men også kan tage noget med fra den, som på en positiv måde kan præge vort liv, og ikke bare efterlade os i ængstelse og uvished.
Den første påske i den nye pagt var begivenhedsrig og dramatisk, men blev samtidig begyndelsen til en ny æra, en begyndelse vi stadig lever af, og som giver mening til det vi er og gør som kristne. Coranapandemien har sørget for dramatik og forårsaget ængstelse og usikkerhed. På den måde er vi ufrivilligt blevet sat ind i disciplenes oplevelse af påsken. De kæmpede med angst og tvivl, men kom over det, og det har vi også lov til håbe på. Den grundlæggende tillid har vi allerede fået ved at komme til tro på, at Kristus kom ud af al dramatikken som sejrherre og blev årsag til og garant for alt det, vi tror. Denne garanti forhindrer ikke, at der komme nye udfordringer, som vi må forholde os til; men med vor tro og ikke mindst forsikringerne fra Kristus har vi fået hjælp til at stå imod.
Det gælder også i den aktuelle situation. Jeg håber således, at I trods en noget anderledes fejring af påskens helligdage og efterlevelsen af de samfundsmæssige restriktioner må mærke påskens lys og glæde strømme jer i møde, kunne tage imod det og bringe det videre.
Jeg ønsker også for jer, at I må blive forskånet for smitte, at nedlukningen af samfundet ikke må få varige følger for jeres økonomi og beskæftigelse. Jeg ønsker for skoleelever og studerende, at I må komme godt videre i jeres uddannelse. De af jer, som arbejder i sundhedssektoren ønsker jeg særlig styrke og sikkerhed i udførelsen af jeres opgave. Det gør mig også ondt for de mange firmander og førstekommunikander, som har fået deres fester udsat eller endnu ikke fået en ny dato. Jeg håber, at alt dette inden længe kommer på plads.
Et stort savn har det været for de fleste af jer, at I ikke har kunnet komme til messe, ja, ikke engang ind i vore kirker. Det er en alvorlig mangel i vort kristne liv at måtte undvære eukaristien. Det betyder ikke, at Gud er os fjern, og at vi ikke kan føle os som Kirke. Det kræver dog en ekstra løftning af sindet i bøn og længsel, men noget Gud gerne kommer i møde. Jeg håber, at de mange livestreaminger af vore liturgier har givet jer en oplevelse af fællesskab med Kirken.
Trængslerne er ikke forbi endnu, og mange af de ting, vi har glædet os til i løbet af foråret, valfarter o.l. har måttet aflyses. Det samme gælder mange af de planer, I selv har lagt for den kommende tid.
Trods disse ændringer af vor hverdag håber jeg, at I kommer godt igennem de næste måneder og ikke mindst bevarer troen på, at Gud er den, der kan hjælpe og lade os vende tilbage til normale forhold.
Således ønsker jeg alle fuld del i påskens glæde, også selv om den bliver fejret på en anden måde, at den opstandne Kristus må være jer nær med sin velsignelse og bekræftelse af livet.
