Om ganske kort tid fejrer vi jul. Samtidig ser vi også tilbage på et snart afsluttet kalenderår. 2020 har på grund af coronapandemien været et usædvanligt år med mange udfordringer, som vi stadig står midt i, og som også kommer til at følge os ind i det nye år.
Coronavirussen har præget samfundet og verden på utallige måder. Mange har oplevet følgerne af pandemien på helbred, beskæftigelse, økonomi og socialt samvær. Også vort kirkeliv har været påvirket. Fra marts og til Kristi Himmelfart kunne vi ikke fejre offentlige messer og efter genåbningen kun kunnet gøre det med begrænset deltagerantal.
Pandemien skal begrænses og bekæmpes med praktiske tiltag, indimellem også med øgede restriktioner for at begrænse smitterisikoen, sådan som vi oplever det lige nu. Vi er fulde af håb om, at pandemien før eller siden vil blive overvundet. Dette håb bygger vi først og fremmest på Gud selv, som er den eneste, der kan redde os. Derfor er det også vigtigt, at vi bevarer tilliden til og troen på Ham, både for at se fremtiden i møde med fortrøstning og for at klare de aktuelle prøvelser.
Selv om mange ting er anderledes i år, er julen og dens budskab altid det samme, men kan i år også blive en særlig kilde til trøst og opmuntring. Både oplevelsen af svaghed og fraværet af mange vante muligheder kan være en anledning til at erfare, at vi ikke kan undvære Gud, men måske nok en del af det, vi har været vant til. Menneskelig afmagt kan give mere plads til Guds nærvær og trøst.
Også andre ting gør det nødvendigt at ty til Gud. Vort land, som vi traditionelt kender som tolerant og åbent, viser sig i stadig højere grad som ekskluderende og mistænksomt. Der har i mange år været omfattende stramninger i forhold til flygtninge og immigranter. På det sidste tages der stadig flere og flere lovmæssige initiativer til at indskrænke religionsfriheden og lægge hindringer i vejen for trossamfundenes virksomhed. Jeg tænker her på lovforslaget om krav om kun at prædike på dansk samt om at gøre bestemte religiøse holdninger til en hindring for at modtage donationer fra udlandet. En julehilsen skal ikke være et politisk manifest; men jeg præsenterer blot denne situation for at appellere til forbøn for disse anliggender: sikring af den frie religionsudøvelse, men først og fremmest at vi må stå sammen om vor tro, forsvare den og hente styrke i den i mødet med de mange udfordringer.
Dette års jul bliver præget af pandemien. Jeg ønsker så meget desto mere for jer, at helligdagene må blive en kilde til glæde og opmuntring i forvisningen om, at Gud også i vor tid vil redde os ud af nød og ængstelse. Med disse ord ønsker jeg jer alle en glædelig jul og et godt og velsignet nytår.
Med de hjerteligste hilsener
+Czeslaw