I denne tid præget af coronapandemien skorter det ikke på initiativer til at begrænse og afhjælpe pandemien og hjælpe de mennesker, der er ramt af den. Ligeledes er der også givet mange opfordringer til bøn for afvendelse af pandemien, ikke mindst fra pave Frans.
I et brev dateret den 6. maj har formanden for det Pavelige råd for Interreligiøs Dialog, kardinal Miguel Ayuso Guixot, sendt et brev til alle verdens religiøse ledere med anmodning om at engagere sig i en fælles dag præget af bøn, faste og næstekærlighedsgerninger til afvendelse af pandemien. Den valgte dag er torsdag den 14. maj, og pave Frans gav i sin tale til ’Regina Coeli’ søndag den 3. maj udtryk for, at han også stiller sig bag dette initiativ.
Initiativet er taget af Højkommissionen for Menneskeligt Broderskab, som tager udgangspunkt i det dokument til fremme af menneskeligt broderskab for verdensfreden, som blev undertegnet den 4. februar 2019 i Abu Dhabi af pave Frans og storimam Sheikh Ahmed el-Tayeb under pavens besøg i Emiraterne.
På grund af den aktuelle situation, hvor fælles aktiviteter endnu er begrænsede, må en efterlevelse af appellen bestå i den enkelte persons engagement. Jeg opfordrer således til bøn og faste på denne dag og til at vise et konkret eksempel på tjeneste for medmennesket. Det kan bestå i en konkret handling eller et økonomisk bidrag til en velgørende organisation. Det er helt op til den enkelte at tilrettelægge bededagens program og indhold.
Nedenfor findes et par links til Højkommissionens anliggende og Pavestolens opbakning.
+Czeslaw
--------
Generel information: https://en.wikipedia.org/wiki/Document_on_Human_Fraternity
Hjemmeside: https://www.forhumanfraternity.org/
Information på VaticanNews: https://www.vaticannews.va/en/world/news/2020-02/higher-committee-document-human-fraternity-anniversary.html
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/Z8JhiYqzjgU" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

